Møllehuset

smallI 1990 startede ”Møllehuset” op i et lejet hus på Møllevej i Brønderslev. Møllevej har sit navn, fordi der i gamle dage lå en mølle på denne vej – og sådan gik det til, at vores hus kom til at hedde ”Møllehuset”.
I 2007 valgte vi at blive ”herre i eget hus”, og vi købte huset, vi nu bor i, på Nordens Allé 35, 9700 Brønderslev (huset, hvor Bedriftssundhedstjenesten før holdt til). Mølle-navnet har vi dog bibeholdt, man kan jo ikke sådan pludselig hedde noget andet.

Møllehuset et §107 tilbud, som er lukket ned hver anden weekend i de ulige uger. Der er sommerferielukket i uge 29 og 30, samt ferielukket mellem jul og nytår. Hvert år tager vi på charterferie i 1 uge, det gør vi som regel i løbet af foråret. Vi deltager ligeledes i Sølundfestival, og forskellige arrangementer i forbindelse med "Kultur der dur".

”Møllehuset” er indrettet med 8 værelser og 3 badeværelser. Derudover har vi et dejligt fælles køkken og en lys og hyggelig spiseafdeling og stue. Et hobbyrum kombineret med gildesal har vi også, så her er plads til at stille togbaner op, cykle på motionscykel og invitere familier og venner af huset til gilde!
I nærområdet befinder der sig b. la. gymnasium, aktivitetstilbud, bofællesskaber, skole og børnehave, og når vi skal dyrke idræt, skal vi bare over på den anden side af vejen.
I gåafstand ligger Rhododendronparken, en biograf og Brønderslev Hallen, og i cykelafstand ligger en svømmehal.
Brønderslev midtby ligger ca. 1.5 km fra os, og byen har et bredt udvalg af butikker, som vi bruger til både små og større indkøb.